Hovedret med kylling

Print opskrift (pdf)

Kilde: Le Creuset

 

 

 

Kylling med parmaskinke og rødbeder 


Der anvendes: til 4 personer

  • 4 kyllingebryster
  • 4 skiver parmaskinke
  • 200 gram rødbeder
  • 1 fennikel (200 gram)
  • 300 gram små kartofler
  • 3 spsk. soltørrede tomater i olie
  • 3-4 kviste timian
  • salt
  • peber
  • 1 bakke rucola salat (100 gram)
  • 1 citron
  • 1 dl. olivenolie

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen på 200 grader. Sno parmaskinke om hvert kyllingebryst, og læg dem i et stort stegefad.

2: Skræl rødbeder, og skær dem i små bjælker. Skær fennikel i både (gem toppen til pynt), og halver kartoflerne. Fordel grøntsagerne mellem kyllingen.

3: Fordel soltørrede tomater ud over kyllingerne. Hak timian og drys det hen over retten.

4: Sæt stegefadet i ovnen i 30 - 35 minutter. Pynt retten med hakket fennikeltop.

5: Hak rucola fint og bland med citronsaft og olivenolie. Hæld rucola salsaen over den færdige ret og server.