Fiskeret
Stenalderkost

Print opskrift (pdf)

Kilde: Klara Desser: De bedste LCHF opskrifter.

 

 

 

 Laks med mandellåg


En blanding af god, revet ost og mandler smager godt til den milde laks. Man kan sagtens variere med forskellige slags ost, forskellige nødder og kerner såvel som friske krydderurter. Laks i portionsstykker skal ikke have ret længe i ovnen. Får fisken for meget bliver den nemt tør.

Der anvendes: til 4 personer

  • 4 stykker laksefilet
  • 100 gram ost der smager af noget
  • 60 gram mandler
  • lidt frisk purløg
  • salt
  • peber
  • rødløg
  • 150 gram cocktailtomater
  • hele salatblade
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. aceto balsamico
  • citronskiver

Fremgangsmåde:

1: Stil ovnen på 200 grader. Læg laksestykkerne i et ovnfast fad.

2: Riv osten, og hak mandler og purløg. Bland det helt godt. Krydr laksen med salt og peber. Fordel osteblandingen over fisken, og giv det 12 – 15 minutter i ovnen.

3: Server med en salat af rødløg i tynde skiver, tomatskiver, salatblade samt en dressing af olivenolie og balsamico. Pynt med citronskiver.