Gryderet med kylling, cider og æble-kartoffelmos


Der anvendes: til 4 personer

  • 1 kg kyllingelårfileter, afpudsede og skåret i tern a 2x2 cm
  • 1,5 spsk. timian, finthakket
  • 1 spsk. madolie
  • 90 gram smør
  • 3 skalotteløg, skåret i tynde skiver
  • 3,75 dl æblecider
  • 1 kg kartofler, skåret i tern
  • 2 store grønne æbler, skrællede, udkernede og skåret i 8 både
  • 1,75 dl madlavningsfløde 18 %

Fremgangsmåde:

1: Krydr kyllingefileterne med 2 tsk. af timianen og salt og sort peber. Varm olien og 20 gram af smørret op over middel varme i en stor gryde. Brun kyllingekødet ad to omgange i 2-3 minutter hver. Tag kødet op.

2: Sauter skalotteløg og resten af timianen i 2 minutter. Hæld cider ved og bring det i kog – skrab eventuel fastbrændte stumper i bunden fri med en træske. Kom kyllingefileterne tilbage i gryden og læg så låg på. Skru ned til middel-lav varme og lad det simre i 35 – 40 minutter, eller til kødet er mørt, og saucen er tyknet (pas på, den ikke brænder på – tilsæt eventuelt lidt mere vand)

3: Kog samtidig kartofler og æbler i en gryde i 15-20 minutter, eller til de er møre. Hæld vandet fra og kom kartofler og æbler tilbage i gryden i 1 minut, så overskydende varme dampes af. Tag gryden af varmen og mos kartofler og æbler med en kartoffelmoser. Rør 2 spsk. fløde og resten af smørret i med en træske og krydr med salt og peber.

4: Rør resten af fløden i gryderetten og lad dem simre i 2-4 minutter, eller til saucen er tyknet. Server straks med æble-kartoffelmos og en sprød grøn salat.