Fyldt kyllingebryst med tomat, gedeost og asparges 


Der anvendes: til 4 personer

  • 4 store kyllingebrystfileter
  • 100 gram semitørrede tomater
  • 100 gram gedeost, skåret i skiver
  • 200 gram grønne asparges, halverede og blancherede
  • 50 gram ghee
  • 3,75 dl hønsebouillon
  • 2 squash, skåret i stave a 5 cm
  • 2,5 dl piskefløde
  • 8 forårsløg, skåret i tynde skiver

Fremgangsmåde:

1: Bank hver kyllingefilet mellem to stykker plastfolie med en kødhammer eller en kagrulle, til de er 1 cm tykke. Fordel tomater, gedeost og 0,75 af aspargesene på langs af fileterne. Rul dem stramt sammen og luk med et par tandstikker i kanten.

2: Varm smørret op ved middel varme på en stor pande. Tilsæt de fyldte kyllingefileter og brun dem på alle sider. Hæld bouillonen ved og skru ned til lav varme. Lad det simre under låg i 10 minutter, eller til kyllingefileterne er gennemvarme. Tag dem op og hold dem varme.

3: Bring samtidig en gryde med letsaltet vand i kog. Tilsæt squash og resten af aspargesene og kog dem i 2 minutter, eller til de netop er møre. Tag dem op af gryden. Kom fløden på panden og rør den ud. Tilsæt forårsløg og lad det simre over lav til middel varme i 4 minutter, eller til saucen er kogt ind og tyknet. Halver hver fyldt kyllingefilet diagonalt og læg dem på tallerkner. Hæld saucen over og server med grønsagerne.