Hovedret med kylling
Stenalderkost

Print opskrift (pdf)

Kilde: Politiken – Søndag den 16-02-2014

 

 

 

 Cremet ingefær-lime kylling med sticky kokosris


Kylling i en sauce, som smager af fjerne verdensdele uden at blive for stærk. Her får kyllingen selskab af søde kokosris, som har konsistens som de sticky rice, man får serveret i østen.

Der anvendes: til 4 personer

Ingefær-lime marinade af:

  • 3 spsk. olivenolie
  • skal og saft af 2 økologiske limefrugter
  • 1-2 spsk. frisk revet ingefær
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 4 spsk. tamari (glutenfri soja)
  • 2 tsk. fiskesauce
  • 2 tsk. salt
  • 1 spsk. kokossirup
  • 1 grøn chili, finthakket
  • 4 dl. kokosmælk
  • 1 nip cayennepeber
  • 0,5 dl friske koriander, hakket (gem lidt til drys)

Sticky kokosris af:

Pynt:

  • lidt frisk koriander blade
  • 1 limefrugt

Fremgangsmåde:

1: Ingefær-lime marinade: Bland alle ingredienserne til marinaden, og lad kyllingefileterne marinere heri i nogle timer i køleskabet.

2: Tag kyllingefileterne op af marinaden, og dup dem let med køkkenrulle. Gem marinaden, da den skal bruges senere. Opvarm ovnen til 200 grader. Læg kyllingefileterne i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i ca. 15 – 20 minutter til de er gennemstegte.

3: Sticky kokosris: Riv blomkålen i en food-processor. Opvarm kokosolien i en sauterpande, og steg hurtigt  blomkålsrisene heri. Kom derefter kokosmel, kokosmælk og salt på panden, og rør godt rundt. Skru ned for varmen, læg låg på, og lad kokosrisene dampe i 4-5 minutter, eller til kokosmælken er kogt helt ind. Rør i dem undervejs, så de ikke brænder fast i bunden.

4: Opvarm resten af marinaden i en kasserolle, og lad den småsimre i 10 minutter. Server kyllingefileterne med saucen og kokosrisene, og drys med friskhakket koriander. Læg et par limebåde ved til pynt.