Roastbeef omviklet med bacon og mos af sød kartoffel 


Der anvendes: til 4 personer

  • 1,5 kg roastbeef
  • bacon skåret i skiver (nok til at dække kødet)
  • 60 gram ghee (blødt – må ikke have stået i køleskab)
  • 3 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. fintrevet peberrod
  • 2 dl. rødvin
  • 4 dl. oksebouillon

Til søde kartofler:

  • 900 gram søde kartofler
  • 120 gram ghee (smeltet)
  • 2 løg, finthakket
  • lidt kanel
  • 60 gram pecan nødder

Fremgangsmåde:

1: Forvarm ovnen til 200 grader.

2: I en lille skål blandes ghee, hvidløg, sennep og peberrod. Rør rundt indtil blandingen er homogen. Gnid roastbeefen over det hele med smørblandingen.

2: Læg baconskiver ved siden af hinanden så de netop lige overlapper hinanden – læg kødet ovenpå og pak det ind i bacon.

3: Læg roastbeefen i et stegefad og steg den ved 200 grader i ca. 20 minutter.

4: Efter de 20 minutters stegning tilsættes rødvin og bouillon – og samtidig nedsættes ovntemperaturen til ca. 180 grader.

5: Steg i yderlig 70 minutter – afhængig af hvor gennemstegt stegen ønskes. Brug gerne stegetermometer for at få stegen stegt perfekt.

6: Sød kartoffelmos – Skræl kartofler og kog dem indtil de er møre. Mos kartoflerne og tilsæt ghee og rør godt rundt til smørret er godt blandet med de søde kartofler. Tilsæt løg og kanel og rør det hele godt rundt. Rist nødderne og tilsæt dem til mosen.

Note: Der skal bruges mere peberrod – har prøvet opskriften – den var god – men manglede det stærke fra sennep og peberrod.