Dessert
Stenalderkost

Print opskrift (pdf)

Kilde: Stenalderkost af Diane Sanfilippos.

 

 

 

Appelsin-chokoladetrøfler og myntetrøfler 


Imponer gæsterne med disse supernemme trøfler, der ser elegante ud, men hvortil der bare skal bruges ingredienser, som du sikkert har i køkkenet.

Der anvendes: til 12 små trøfler

Base til en smagsvariant

  • 2 spsk. kokosolie
  • 3 spsk. kokossmør eller kokoscreme
  • 2 spsk. mandelsmør
  • 0,25 tsk. vaniljeekstrakt

Myntesmag:

  • 2 tsk. mynteekstrakt
  • 1 tsk. ahornsirup
  • 1 spsk. kakaokerner
  • 2 spsk. usødet kakaopulver til at rulle trøflerne i.

Appelsin-chokoladesmag

  • 2 spsk. usødet kakaopulver
  • 2 tsk. ahornsirup
  • skallen af 1 økologisk appelsin (gem 1 tsk. til at rulle trøflerne i)
  • 2 spsk. revet kokosnød til at rulle trøflerne i)

Fremgangsmåde:

1: Kom kokosolie, kokossmør, mandelsmør og vaniljeekstrakt i en skål, og rør blandingen glat. Tilsæt dine foretrukne smagsingredienser. Bland det grundigt sammen.

2: Det bliver en blød blanding, så sæt den i fryseren i ca. 10 minutter, eller til du kan forme den til små kugler med hænderne. Rul kuglerne i kakao, appelsinskal eller kokos.

Kom trøflerne på et fad, og stil dem på køl. Server dem afkølede.

Tip: Fyr op – tilsæt en knivspids cayennepeber til appelsin-chokoladevarianten for at give trøflerne lidt bid.