Sprødstegte søde kartofler i karry


Hvis du leder efter en ”finere” måde at tilberede søde kartofler på, er denne opskrift noget for dig. Ved at vende kartoffelskiverne i en ”panering” af kokos og mandelmel og tilsætte dine yndlingskrydderier kan du ændre lidt på opskriften fra gang til gang. Brug også forskellige slags stegefedt for at variere smagen.

Der anvendes: til 4 portioner

  • 2 skrællede søde kartofler
  • 1 dl. mandelmel eller fint kokosmel
  • 2 spsk. karryblanding ( eller anden valgfri krydderi blanding)
  • 2 piskede æg
  • 100 gram baconfedt, kokosolie eller ghee

Fremgangsmåde:

1: Skær de søde kartofler i tynde skiver. Læg dem på en bageplade, og stil dem til side.

2: Brug en gaffel eller et piskeris til at blande mandel eller kokosmel med krydderiblandingen i en skål. Dyp først kartoffelskiverne i de piskede æg og derefter i melblandingen. Kom skiverne over på bagpladen igen, når de er blevet dyppet.

3: Sæt en stor pande over ved jævn varme og smelt så meget af stegefedtet at bunden bliver helt dækket. Kom de ”panerede” kartoffelskiver på panden, og steg dem i 2-3 minutter på hver side, eller til de er gyldenbrune. Kom mere fedt på panden undervejs, så mængden bliver konstant.

Tag kartoflerne af panden efterhånden som de bliver stegt færdige, og kom nye på til de alle er stegt.

Variation: Hvis du heller vil ovnstegt kartoffelskiverne så rør æg og melblanding og stegefedt sammen til en våd dej. Dyp skiverne i dejen og læg dem på en bageplade beklæst med bagepapir. Bag skiverne i ovnen i 20-30 minutter ved 175 grader, eller til de er gyldenbrune og møre.