Gulerodsmuffins med ingefær 


Disse muffins er en fantastisk måde at liste nogle grønsager ind i en godbid på. En enkelt indeholder ca. 30 gram gulerod, og den krydrede ingefærsmag er skøn.

Der anvendes:

  • 6 æg
  • 100 gram smør eller kokosolie
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 1 dl mørk sirup
  • 0,5 dl ahornsirup
  • 50 gram kokosmel
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,25 tsk. natron
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 0,5 tsk. stødt nellike
  • 375 gram revne gulerødder
  • 150 gram rosiner

Glasur af (kan udelades)

  • 50 gram kokossmør
  • 50 gram kokosolie
  • 0,25 tsk. revet frisk ingefær
  • 1 spsk. revet appelsinskal
  • 1 spsk. revet kokosnød
  • 1 spsk. ahornsirup

Fremgangsmåde:

1: Pisk æg, smør eller kokosolie, vaniljeekstrakt, sirup, ahornsirup sammen i en stor røreskål. Kom kokosmel, havsalt, natron, kanel, ingefær, og nellike i skålen. Tilsæt derefter gulerødderne og rosinerne, og rør det hele sammen.

2: Beklæd en muffinsform med papirforme, fyld dem to tredjedele op med dej, og bag muffinsene i 35-40 minutter.

3: Bland alle glasuringredienserne til en lind glasur. Lad muffinsene køle lidt af, inden du kommer glasuren på.