Aubergine ruller 


Der anvendes:

  • 250 gram hakket oksekød
  • 2 auberginer
  • 1 dåse hakket tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 skiver tyk bacon, skåret i tern
  • 1 tsk. paprika (rosen er god)
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. salt (ikke med top)
  • 1 spsk. oregano (tørret)
  • Lidt peber
  • 1 spsk. piskefløde 38 %
  • Lidt citronsaft

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen på 180 grader. Skær auberginen ud i tynde flader stykker (brug et mandolin jern). Smør dem med olivenolie, og drys lidt salt over og bag dem i ovnen til de er blevet brunet (15-20 minutter)

2: Svits bacon og løg, som er skåret i små stykker, og kød i en stor gryde. Tilsæt alle øvrige ingredienser når kødet er brunet, og lad det stå med låg på i 15-20 minutter. Smag eventuelt til med salt og peber.

3: Rul nu kødfyldet ind i auberginerne og varm dem i ovnen i 5 min.