Aubergine-tomatsalat med frisk basilikum


Der anvendes:

  • 1 stor aubergine
  • 5 tomater
  • 1 ”bundt” basilikum
  • 1 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • saften af en halv citron
  • 0,5 dl. salt
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde:

1: Skær auberginen ud i skiver og halver dem. Drys med rigeligt salt og lad det trække saften ud af dem i 30 minutter. Skyl herefter saften grundigt af og dup skiverne tørre med et rent viskestykke.

2: Vend dem i lidt olie og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom dem i en 200 grader varm ovn i 20-30 minutter til de er let gyldne og afkøl dem herefter.

3: Skær tomaterne i både og halver dem. Bland olie, grofthakket basilikum, citronsaft, presset hvidløg samt salt og peber til en dressing.

Vend dressingen med tomater og auberginer.