Citron og timiankylling med squash 


Der anvendes: til 4 personer

  • 1 kylling på 1,8 kg
  • 12 fed hvidløg med skal
  • 10 kviste citrontimian
  • 1 citron, halveret
  • 1 spsk. madolie
  • 8 små squash, halveret på langs
  • 2 spsk. bredbladet persille, hakket
  • 1 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl. hønsebouillon

Fremgangsmåde:

1: Fjern indvolde og store fedtdepoter inde i kyllingen. Dup den tør med køkkenrulle. Drys salt og peber ind i kyllingen og fyld den med hvidløg og timiankviste. Gnid skindet omhyggeligt med den halverede citron. Pensl det med 2 tsk. af olien og drys med salt og peber. Snør lårene sammen.

2: Forvarm en grill med låg ti middel indirekte varme. Stil en drypbakke under grillristen. Læg kyllingen på drillen over drypbakken, luk låget og steg den i 1 time, indtil saften er klar, når der stikkes et kødspyd i kødet mellem låret og kroppen.

3: Når kyllingen har stegt i omkring 40 minutter, vendes squashen med resten af olivenolien og krydres med salt og peber. Læg squashen på grillen rundt om kyllingen, læg låg på igen og steg squash og kylling videre i 20 – 25 minutter, eller indtil squashen er mør, men ikke slasket. Kom squashen på et fad og drys med persille. Tag kyllingen af grillen, når den er færdig, dæk den løst til med stanniol og lad den hvile i 10 minutter. Tag hvidløgene ud af kyllingen, men pil dem ikke.

4: Eventuelt sauce til kyllingen: Hæld indholdet af drypbakken i en skål og skum fedtet. Hæld saften i en kasserolle, tilsæt melet og pisk det godt sammen. Kog saucen ved middel varme i 3-4 minutter, til det tykner, tilsæt hønsebouillonen og den saft der er løbet ud af kyllingen, mens den hviler. Kog op, skru ned og lad det simre i 3-4 minutter. Smag til og server saucen til kyllingen sammen med hvidløg og squash.