Hovedret med svinekød

Print opskrift

Tilberedningstid:
ca. 30 minutter

Kilde: Moderne mad.

 

 

 

Mørbrad i senneps og estragonsauce 


Der anvendes: til 4 portioner

  • 600 gram svinemørbrad
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. hvid peber
  • 1-2 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. smør
  • 0,5 tsk. tørret estragon
  • 0,75 dl bouillon
  • 1 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

1: Puds kødet og skær det i pæne skiver. Bank kødskiverne let ud med hånden og krydr med salt og peber. Bred et tyndt lag sennep på bøfferne.

2: Brun fedtstoffet i en stegepande. Brun bøfferne godt på begge sider og lad dem derefter efterstege et par minutter på svag varme. Krydre med estragon.

3: Læg bøfferne på et varmt serveringsfad. Pisk panden ud med bouillon og fløde og lad saucen koge noget ind. Hæld saucen over bøfferne og server.

Serveringsforslag: Serveres med kartofler og en frisk grøn salat til.

Tip 1: Retten er fryseegnet

Tip 2: I stedet for mørbrad kan man bruge skinkeschnitzler. Køb eventuelt et stykke af skinken og skær dem selv. Denne variant af retten bliver noget billigere.