Kager
Jul

Print opskrift

 tilberedningstid ca. 30 minutter + hvile og bagetid.

 

 

 

Julekagen 2012


Årets julekage indeholder masser af tørrede frugter, nødder, chokolade og krydderier. Kagen smager fantastisk af jul og ligner et eventyr.

Der anvendes: til 1 kage / ca. 10 personer

  • 150 gram tørret frugter, fx figner, abrikoser, dadler og rosiner
  • 0,5 – 1 dl mørk rom
  • 50 gram nødder
  • 70 gram mørk chokolade
  • 100 gram blødt smør
  • 100 gram brun farin
  • 2 æg
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 0,5 tsk. stødt nellike
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme
  • 0,75 dl mørk sirup
  • lidt sigtet flormelis til pynt

Fremgangsmåde:

1: Hak de tørrede frugter fint, og læg dem i en skål. Hæld rommen over og lad frugterne trække mindst 2 timer – gerne længere tid.

2: Tænd ovnen på 160 grader. Hak nødder og den mørke chokolade groft.

3: Rør smør og brun farin godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland hvedemel med bagepulver og krydderier, og rør i dejen sammen med hakkede nødder, chokolade og sirup.

4: Afdryp de tørrede frugter og vend dem i dejen med det væde som hænger ved. Gem resten af rommen.

5: Hæld dejen i en smurt kageform, ca. 1 liter. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 45 minutter. Mærk efter med en kødnål om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid.

6: Tag kagen ud, og hæld resten af rommen over kagen. Drys med sigtet flormelis, når kagen er kølet helt af.