Arabisk citronkage med mandler og citronsirup 


Der anvendes: til 1 kage (8-10 personer)

  • 3 citroner, usprøjtede
  • 300 gram mandler
  • 150 gram flormelis
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3 æg
  • en springform, Ø ca. 24 cm.
  • lidt smør og rørsukker til formen

Citronsirup af:

  • 300 gram rørsukker
  • 2 dl. vand
  • skal af 3 citroner, usprøjtede

Desuden anvendes:

  • Cremefraiche

Fremgangsmåde: ca. 30 minutter + bagetid 45 minutter

1: Kog de 3 hele citroner i en gryde med rigeligt vand i 2 timer, til de er bløde som smør. Lad dem køle af, klæk dem, fjern kernerne, og blend dem til en fin pure.

2: Tænd ovnen på 180 grader. Blend citronmassen med mandler, flormelis og bagepulver til en jævn masse. Vend æggene i en ad gangen. Smør en springform med smør og drys med rørsukker. Fordel kagedejen i springformen.

3: Bag kagen i ovnen i ca. 45 minutter, og lad den køle af.

4: Citronsirup – Kog rørsukker og vand op i en lille gryde, indtil sukkeret er opløst. Skær citronskallen i fine strimler med et juliennejern, og skyl strimlerne grundigt i koldt vand af 2 omgange. Sigt vandet fra, og vend citronstrimlerne i sukkersiruppen, og kog den igennem i ca. 15 minutter.

5: Prik overfladen af kagen med en gaffel og hæld citronsirup over. Server kagen lun eller kold med cremefraiche til.