Hummus (2)


Der anvendes:

  • 250 gram kikærter (se note)
  • 1 løg
  • 0,5 rød chili
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 citron, saften heraf
  • 1 knivspids chili
  • 1 dl olie
  • 2-3 spsk. tahin
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

1. Hæld vandet fra kikærterne, og kog dem i rigeligt nyt vand med løg og chili i ca. 1 time, indtil de er meget møre. Skum kikærterne undervejs, hæld vandet fra, men gem lidt af det.

2. Blend hvidløg sammen med spidskommen, citronsaft og olie.

3. Kom kikærter, løg og chili i blenderen, og blend det til en fin puré.

4. Tilsæt tahin, og blend det sammen. Humusen vil blive meget tæt nu, her kan man justere til den ønskede konsistens med noget af kogevandet. Smag til med salt, spidskommen citron og tahin.

Note: Start dagen i forvejen med kikærterne. Skyl dem godt og tjek, at der ikke er sten i ærterne, og sæt dem så i blød i rigeligt vand på køl natten over eller i mindst 8 timer.

TIP: Humus laves jo på 1.000 måder.

Nogle steder i Marokko bruger de halvt hestebønner og halvt kogte kikærter. Især i de arabiske lande er humus meget flyende og smager kraftigt af tahin. Humus kan være grov og fin og serveres kold og varm som dip eller spread.

Man kan variere den med andre tørrede bælgfrugter, f.eks. sortbønnehumus med røget chili eller en kikærtehumus kogt med rødbeder, blendet med rødbeder og smagt til med tørret koriander.

Humus kan spises til fisk, skaldyr, lam, gris, grillede grøntsager osv.