Samosa med kyllingefilet og rucolasalat


Der anvendes: til 4 personer

  • 280 gram kyllingefilet
  • 1 bakke champignon
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bundt rucolasalat
  • 100 gram bønnespirer
  • 1 spsk. olie
  • salt og peber
  • 12 plader Samosa dej
  • 1 æg
  • 1 liter fritureolie
  • 0,5 dl Thai fish sauce
  • 3 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. sukker

Tilbehør:

  • Thai fish sauce
  • 250 gram risnudler
  • 500 gram grøntsager f.eks. sukkerærter

Fremgangsmåde:

1: Kyllingefileterne skæres i tern på 0,5 x 0,5 cm. Champignonerne renses og skæres i skiver. Forårsløgene skæres i tynde, skrå skiver. Salaten skylles grundigt.

2: Kødet brunes i olien, forårsløg og champignoner tilsættes og til sidst kommes rucolasalat og spirer i. Lad det hele stege under omrøring ved høj varme, til salaten er faldet sammen, og væden næsten er fordampet.

3: Fyldet smages til med salt og peber. 1 spsk. fyld lægges i den ene ende af dejen, lidt fra kanten. Dejen foldes over, så fyldet lukkes inde i en trekant.

4: Sammenføjningen pensles med sammenpisket æg. Herefter steges samosaerne i olie ved 180 grader, til de er gyldne, 3-4 stykker ad gangen. Samosaerne lægges til afdrypning på en rist med fedtsugende papir.

Samosaerne serveres med Thai Fish Sauce, risnudler og dampede grøntsager.

Tips: Er der fyld tilbage, kan man fylde flere samosas og lægge dem i fryseren. Frosne samosas skal ikke tøs op før tilberedningen.