Kuvertbrød med tomat, feta og oliven


Der anvendes: til 4 personer

  • 4 kuvertbrød
  • 4 modne tomater
  • 100 gram fetaost
  • lidt frisk, hakket persille
  • sorte oliven
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie
  • salt
  • peber, friskkværnet

Fremgangsmåde:

1: Skær lommer i brødet som til Hasselbackkartofler.

2: I en skål moses fetaost med persille, hvidløg, lidt olivenolie og peber. Indholdet fordeles i hver brød ”lomme”

3: Tomaterne skæres i skiver og saltes let. En skive sættes i hver brød ”lomme” sammen med en halv oliven. Lidt ekstra olivenolie dryppes over. Umiddelbart før servering sættes brødet i en 180 grader varm ovn i ca. 10 minutter.