Bønnemos af sorte bønner


Der anvendes:

  • 250 gram sorte bønner (tørret)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 hvidt salatløg
  • salt
  • 0,5 mellemstærk chili
  • Madolie (til stegning af løg og chili)

Fremgangsmåde:

1: Skyld bønnerne under rendende vand, og sæt dem i blød i rigeligt koldt vand natten over (skal stå mindst 10 – 12 timer)

2: Hæld vandet fra bønnerne, og skyl endnu engang bønnerne under koldt vand. Hæld bønnerne over i en gryde, og tilsæt hvidløg og vand så det lige dækker bønnerne. Kog bønnerne i ca. 1 time ved svag varme – og under låg. Hold øje med om vandet koger væk – er der for lidt vand tilsættes lidt ekstra.

3: Salatløg og chili hakkes fint, og svitses i lidt olie på panden.

4: Hæld det hele i en blender, og kør blenderen, så bønnerne bliver til en glat mos.

5: Hæld bønnemosen tilbage i gryden, og lad bønnemosen koge ved meget svag varme til den har en passende konsistens.