Dessert

Print opskrift

Tilberedningstid:
over en time

Årstid: Sommer

Fryseegnet: Nej

Energifordeling:
Fedt: 58 %
Kulhydrat: 32%
Protein:8 %
Alkohol:2 %

 Jordbær tiramisu


Der anvendes: til 6 portioner

  • 500 gram danske jordbær
  • 1 dl appelsinsaft
  • 2 spsk. appelsinlikør - Cointreau

Creme af:

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 250 gram mascarpone
  • 1 dl Karolines Køkken piskefløde
  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 12 lady's fingers (savoiardi kager)

Pynt: revet chokolade

Fremgangsmåde: 

1: Skyl jordbærrene, nip stilken af og gem 1/5 til pynt. Skær jordbærrene i skiver og lad dem trække ca. 15 min. i appelsinsaft og cointreau.

2: Creme: Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker, mascarpone samt piskefløde til en tyk og luftig creme. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i ostecremen. Læg først lady's fingers i et stort fad og dernæst de marinerede jordbær og saft herfra. Kom ostecremen hen over og sæt fadet tildækket i køleskabet, gerne til næste dag.

3: Ved serveringen: Drys med revet chokolade og pynt med resten af jordbærrene.