Lange med karry chili-smør, limesauce og grønsagssaute 


Der anvendes: til 4 personer

  • 600 gram langefilet
  • 50 gram smør
  • 1 tsk. karry
  • 1 knivspids chili
  • 1 knivspids hvidløg
  • 1 spsk. rasp
  • 1 stk. lime
  • 2 dl fiskefond (evt. 2 dl vand og 1/3 bouillonterning)
  • 2 dl hvidvin
  • 1 dl fløde
  • 1 stk. løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 100 gram asparges
  • 1 stk. peberfrugt
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Fisk: Skær fisken i portionstykker, der er ens i tykkelsen. Placer dem i et ildfast fad og krydr med lidt salt.

2: Karry/chili-smør: Bland (blødt) smør, karry, finthakket chili, hvidløg, rasp, salt og lidt peber i en lille skål. Toppingen fordeles på stykkerne og fisken bages i en varm ovn ved 200 grader i ca. 12 min.

3: Limesauce: Kom fiskefond (eller hønsefond) og hvidvin i en gryde og lad det koge ind til ca. halvdelen. Tilsæt fløde, saft og skal fra en lime og lad saucen reducere, til den får en cremet konsistens. Kan evt. også jævnes med lidt maizena. Smag saucen til med salt, peber og evt. limesaft.

4: Sauté af grønsager: Skær asparges, forårsløg, løg og peberfrugt i mindre stykker og sautér det hele i lidt olie på en pande. Krydr med salt og peber.

Server kartofler til retten.