Frokost

Print opskrift
Karolines køkken

Energifordeling:
Fedt 36 %
kulhydrat 50 %
Protein 14 %

 Pølsehorn


Der anvendes: til 6 stk.

Dej af

  • 25 gram smør
  • 2,5 dl mælk
  • 25 gram gær
  • 2 tsk. sukker
  • 0,75 tsk. groft salt
  • 400 gram hvedemel (ca.)

Tilbehør: 6 pølser af god kvalitet

Fremgangsmåde:

1: Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

2: Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 6 stykker og rul hvert dejstykke ud til en lang pølse. Sno nu dejen om pølserne (del evt. pølsen i to). Pølsehornene lægges på en bageplade med bagepapir og hæver 15 minutter mere under klæde.

3: Ovnen varmes op til 200 grader. Pølsehornene pensles med en lille smule vand og drysses evt. med sesamfrø. Bages nu i ovnen i 20 minutter til de er gyldne.