Pandestegt sværdfisk


Der anvendes:

  • 250 gram sværdfisk pr. person
  • 2-3 tomater
  • 1 løg
  • 2-3 hvidløg
  • basilikum
  • salt og peber
  • 1 stort glas hvidvin
  • olivenolie

Fremgangsmåde:

1: Skær tomater i mindre stykker. Hak løg og hvidløg fint, og rens basilikumen.

2: Steg det finthakket hvidløg i lidt olivenolie. Tilsæt nu fisken, som brunes let gylden på begge sider.

3: Tilsæt nu hvidvin. Oven på fisken lægges tomat, løg og basilikum. Fisken steger i ca. 15- 20 minutter ved svag varme, afhængig af størrelsen.

Forslag til tilbehør: Kartofler.