Berner rösti


Der anvendes: Til 4 personer

  • 1 kg gode store kartofler
  • 1 teske salt
  • 4 spiseskeer klart smeltet smør (*)

Fremgangsmåde:

1: Kartoflerne skrælles og rives på et groft rivejern. Saltet blandes omhyggeligt i de revne kartofler. Smørret varmes på en pande og kartoflerne hældes i.

Med en paletkniv formes de til en flad kage og dækkes med en tallerken eller et låg. Mellemrummet mellem röstierne og låget/tallerkenen skal være så lille som muligt. Så snart man kan høre kartoflerne steger skrues ned på meget lavt blus, og de steger i 20 til 30 minutter, og der kommer så den sprøde bund. Röstien vendes ud på et fad eller en tallerken og serveres.

 (*) Smør smeltes forsigtigt og der bruges kun den klare del af smørret. 

Variationer af retten

Krydder rösti med bacon

  • 1 bundt persille
  • 2 forårsløg
  • 100 gram mager bacon

Persille og forårsløg vaskes og renses for urenheder, de snittes fint og blandes i de revne kartofler sammen med den meget fint snittede bacon. Resten er som grund opskriften. Pas på med saltet, bacon er ofte salt så der skal en del mindre eller ingen salt i.

Rösti med løg og bacon

  • 2 løg
  • 100 gram mager bacon

Løg skæres i tynde skiver, bacon snittes meget fint og blandes med løgene i kartoflerne. Her skal man igen passe på med saltet, resten som for oven

Oste-Rösti

250 gram Appenzeller ost, Racletteost eller anden tør ost rives groft og blandes i kartoflerne Resten er som grund opskriften. Husk at ost er salt!!