Oksekød i rød karry 


Der anvendes: til 3 personer

  • 500 gram strimlet oksefilet
  • 3-4 tsk. rød karrypasta
  • 2 tsk. hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. galanga, finthakket
  • 1-2 stilke citrongræs, fintsnittet
  • 5 hele kaffir limeblade
  • 3-4 stødte hele nelliker
  • 2 dåser kokosmælk (2x400 ml)
  • 1-2 løg i smalle både
  • 2-3 gulerødder, skåret i tynde skiver (på skrå)
  • 1 dl aubergineærter
  • 1 spsk. koncentreret tomatpure
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. sukker
  • 4-5 spsk. olie til stegning
  • friske basilikumblade til pynt

Fremgangsmåde:

1: Opvarm olie i en tykbundet gryde. Rist karrypasta, hvidløg, galanga, citrongræs, kaffir limeblade og nelliker heri. Kom lidt kokosmælk i, så krydderierne ikke brænder på.

Tilsæt oksekødet, og lad det stege et øjeblik. Kom derefter grønsagerne, koncentreret tomatpure og resten af kokosmælken i. La det hele simre 10-15 minutter uden låg. Tomatpureen giver retten en rødere farve. Smag til med fiskesauce og sukker.

Retten pyntes med friske basilikumblade og serveres med ris.