Pommes frites


Der anvendes: til 3-4 portioner

  • 1 kg store faste kartofler
  • 1 liter olie til stegning
  • salt

Fremgangsmåde:

1: Skræl kartoflerne. Skær dem i bjælker, dette er lettest gjort ved hjælp af et pommes frites-jern. Læg kartoflerne i iskoldt vand i 15 minutter. Hæld vandet fra og aftør kartoflerne grundigt i et rent viskestykke.

2: Pommes frites skal koges to gange. Varm olien op i en gryde. Læg 1/3 af kartoflerne ned i olien og kog kartoflerne 3 - 5 minutter, uden at de tager ret meget farve. Tag dem op, og ryst fedtstoffet godt af. Læg kartoflerne på fedtsugende papir. Kog resten af kartoflerne på samme måde, så alle har været 1. gang i frituregryden.

3: Varm olien op igen, så den er varmere end ved første kogning. Kog halvdelen af kartoflerne, til de er gyldne og sprøde. Ryst kartoflerne fri for fedtstof. Læg dem på fedtsugende papir og drys salt over. Kog resten af kartoflerne. Kartoflerne kan holdes varme i ovnen. Læg dem i en bradepande, og stil den i ovnen ved 120 grader.