Farserede peberfrugter 


Der anvendes:

  • 4 peberfrugter
  • 400 gram hakket oksekød
  • 1 æg
  • 2 - 3 spsk. kold vand
  • 2 spsk. groftrevet løg
  • 1 fed knust hvidløg
  • 150 gram champignoner, grofthakkede (friske champignon)
  • salt og peber
  • 1 - 2 spsk. rasp
  • 25 gram smør
  • 500 gram flåede tomater

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen og stil den på 200 grader. Skær en skive af peberfrugten, hvor stilken sidder. Fjern frøstolen, skillevægge og kerner.

2: Ælt det hakket kød med æg, vand, løg, hvidløg og champignon. Giv et drys med salt og peber i farsen.

3: Skær en meget tynd skive af peberfrugtens ”bund”, højst 1-2 mm, således at peberfrugten kan stå uden at vælte. Smør et ildfast godt med smør.

4: Fordel farsen i peberfrugterne og tryk farsen godt ned. Fyld så meget fars i, at den ender i en top. Drys lidt rasp over og læg en smørklat på hver peberfrugt..

5: Sæt peberfrugterne i fadet. Skær tomaterne i mindre stykker og hæld den ned i fadet, sammen med tomatvæden. Drys lidt salt over.

6: Sæt fadet midt i ovnen og bag peberfrugterne ved 200 grader i 45- 60 minutter. Dryp af og til med tomatsaften.