Hvidløgskartofler med rosmarin


Der anvendes: til ca. 4 personer

  • 4 store bagekartofler a ca. 225 gram stk.
  • 2,5 dl jomfruolivenolie
  • 2 tsk. paprika
  • 4 knuste hvidløgsfed
  • 3 spsk. hakket frisk rosmarin
  • havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde:

1: Forvarm ovnen til 200 grader. Skær hver kartoffel i 8 tynde både og læg dem på en stor bradepande. Bland olie, paprika, hvidløg og rosmarin og hæld blandingen over kartoflerne. Krydr kartoflerne med salt og peber og vend dem godt, så de alle bliver grundigt dækket af olie.

2: Bag kartoflerne i ovnen i ca. 45 minutter, under jævnlig drypning, til de er sprøde og gyldne. Tag dem ud af ovnen og server dem straks, eventuelt sammen med en chilimayonnaise.