Frokostret

Print opskrift
Det tyske køkken

Surrib er en klassisk nordtysk gele ret, som man dernede ikke kan komme uden om til frokost.

Tip: Hvis man vil undgå husblas, kan man koge skyen helt ind, så den stivner af sig selv.

 Surrib


Der anvendes:

  • 1 ribbensteg
  • 4 laurbærblade
  • 4 løg
  • 2 gulerødder
  • peberkorn efter behag
  • eventuelt husblas
  • salt

Fremgangsmåde:

1: Kødet koges i vand med laurbærblade, løg, gulerødder og peberkorn. Når det er mørt efter ca. 1 time og 45 minutter, tages kødet op. Afkøler i mindst 1 time, hvorefter det skæres i skiver og lægges i et dybt fad.

2: Kødet overhældes med skyen, der er sigtet og eventuelt tilsat 5 blade husblas pr. liter. Retten er klar efter 12 timer i køleskab. Serveres med brasede kartofler, der steges med løg og bacon.