Nye kartofler med rødløg og chili


Der anvendes: Til 2 personer

  • 500 gram kogte (nye) kartofler
  • 1 frisk chili
  • 1 rødløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 150 gram bacon i skiver
  • 1 spsk. finthakket oregano
  • 2 spsk. finthakket koriander
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Tænd ovnen. Rist chilien under grillen til den er helt sort. Lad den hvile tildækket et par minutter. Pil rødløget, skær det i skiver. Pensl det med olivenolie og steg løgskiverne møre under grillen i ca. 10 minutter. Vend dem undervejs.

2: Steg baconskiverne sprøde på en pande, og læg dem til afdrypning på køkkenrulle. Bræk baconskiverne i mindre stykker. Skrab skindet af chilien, halver den og kasser frø (eller gem lidt, hvis man kan lide stærk mad). Snit chilien i tynde strimler.

3: Skær kartoflerne i skiver eller tern og vend dem med rødløgene, de friskhakkede krydderurter, rødvinseddike og olivenolie. Krydr med salt og peber og drys med chili og knust bacon.