Tilbehør med kartofler

Print opskrift
Karolines køkken

Tip: Kartoffelmosen kan gøres klar til bagning dagen før.

 Bagt kartoffelmos med hvidløg


Der anvendes: Til ca. 8 – 10 personer.

  • 2 liter vand
  • 3 kg melede kartofler i grove stykker
  • 18 store fed pillede hvidløg
  • varmt kartoffelvand
  • 75 gram smør
  • 1 spsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 400 gram gratinerings ost

Fremgangsmåde:

1: Bring vand i kog i en stor tykbundet gryde. Tilsæt kartofler og hvidløg og kog dem ved svag varme under låg i ca. 20 minutter. Tag 1/3 liter kartoffelvand fra og hæld resten af vandet fra kartoflerne. Dampe dem tørre.

2: Mos kartofler og hvidløg groft. Vend smør, kartoffelvand, salt, peber og 300 gram af osten i. Smag til. Fordel mosen i 3 smurte ovnfaste skåle (a ca. 1,5 liter) eller i 24 små skåle af ca. 2 dl. Drys resten af osten over kartoffelmosen og bag den midt i ovnen. Bag kartoffelmosen i ovnen i ca. 25 minutter ved 225 grader.