Suppe

Print opskrift

En af mine absolut favorit supper

Tip: Gem eventuelt lidt hele kantareller som bruges som garniture 

Kantarelsuppe


Der anvendes: Til ca. 4 personer

  • ca. 250 gram rensede kantareller
  • 2 skalotteløg
  • 25 gram smør
  • 7,5 dl. hønsebouillon
  • 1 – 1,5 dl piskefløde
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • 1 æggeblomme
  • 0,5 spsk. majsstivelse
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Rens kantarellerne, og del dem, hvis de er store. Svampene må helst ikke lægges i vand, så suger de vandet og bliver kedelige. Børst dem rene under koldt rindende vand. Pil og hak løgene. I en gryde svitses løg og kantareller nogle minutter i smør. Hæld bouillon ved, og lad suppen koge ved svag varme i 10 minutter.

2: Tag suppen fra varmen og lad den afkøle lidt. Suppen blendes grundigt, og hældes derefter tilbage i gryden. I en skål blandes fløde, creme, fraiche og æggeblomme. Majsstivelse piskes i denne blanding, som herefter tilsættes suppen.  

3: Suppen varmes forsigtigt op til lige under kogepunktet. Smag til med salt og peber og server straks suppen