Marinerede kartofler (2)


Der anvendes: Til ca. 2 personer

  • 400 gram små kogte kartofler
  • 1 dl jomfruolivenolie
  • Salt og peber
  • 1 spsk. purløg
  • 1 spsk. kørvel
  • 2 spsk. persille, gerne bredbladet

Fremgangsmåde: 

1: Krydderurter og olie blendes i blenderen. Smages til med salt og peber. Kartoflerne lægges i ildfast fad og overhældes med den grønne olie. Bages tildækket i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 minutter. Vend kartoflerne engang imellem.

Tip: Den lidt dyrere jomfruolivenolie, men også meget velsmagende olie kan erstattes af andre typer olier, såsom solsikke- eller vindruekerneolie, disse er dog ikke så smagsfyldte.

Variation: Frisk spinat kan også tilsættes sammen med krydderurterne i olien. Retten kan også laves som fuldt tilbehør ved at tage forskellige letkogte grøntsager såsom, gulerødder, forårsløg, porrer m.m. Bland alle grøntsagerne med kartoflerne, hæld olieblandingen over og bag dette tildækket i ovnen. Server med lidt friskbagt flutes.

Prøv i stedet for kogte kartofler at anvende rå kartofler, skåret i skiver. Kartoflerne lægges lagvis i et ildfast fad. Krydderurteolie, salt og friskkværnet hvid peber fordeles jævnt imellem lagene. Kartoflerne bages da ved 180 grader i ca. 25-30 minutter, eller til kartoflerne er møre. Et andet tip til denne ret: grønsager såsom rå løg skåret i skiver, friskskårne skovsvampe f.eks. kantareller, rørhatte, champignoner eller østershatte kan også med held lægges imellem lagene