Dessert

Print opskrift

Opskriften er en del af den menu som serveres til 90 års fødselsdagen (den som sendes på TV hver nytårs aften.) Menuen består af Mulligatawny, Vesterhavs kuller, Chicken og frugtsalat

Frugtsalat med portvinscreme


Der anvendes: Til ca. 5-6 personer

  • 2 æbler
  • 2 pærer
  • 2 bananer
  • 3 appelsiner
  • 100 gram grønne vindruer
  • 100 gram blå vindruer
  • 1 spsk. hvid portvin
  • 4 spsk. appelsinsaft
  • 4 spsk. citronsaft

Portvinscremesauce af:

  • 4 æggeblommer
  • 50 gram sukker
  • 1 stang vanille
  • 5 spsk. portvin
  • 2,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

1 Skræl æbler og pærer; fjern kernehuse¬ne og skær frugtkødet i smalle både. Skræl bananerne og skær dem i skiver. Skræl appelsinerne over en skål, så saf¬ten opsamles. Skær fileterne løse mellem de hvide hinder. Skyl vindruerne, skær dem en gang igennem og fjern stenene.

2: Bland al frugten i en skål. Rør portvin, appelsin- og citronsaft sammen og hæld det over frugten. Lad den trække tildæk¬ket og koldt i 15-30 minutter.

3: Portvinscremesauce af - Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende i en skål. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom kornene og portvinen i skålen. Sæt skålen i varmt vandbad og pisk i cremen, til den tykner. Tag den fra varmen og lad den blive helt kold, evt. i et koldt vandbad. Pisk fløden stiv og vend flødeskummet i cremen, når den er blevet helt kold.

Den festlige menu afsluttes med frugt og portvin. Et ædelt glas 40 Years Old Tawny Port fra Niepoort vil være helt specielt, men en 20-års Tawny kan også gøre fyldest.