Tiramisu (2)


Der anvendes:

  • 18 – 20 tiramisu-kiks (Ladyfingers)
  • 3 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 200 – 250 gram mascarponeost
  • 1 kop stærk, sødet kaffe
  • 1 glas Marsala (0,5– 0,75 dl)
  • 30 gram sukker
  • Kakao

Fremgangsmåde:

1: Enderne på halvdelen af kiksene dyppes hurtigt i kaffen og lægges i et fad med kaffe-enden skiftevis den ene og den anden vej. Det halve af Marsalaen hældes over, og kiksene står og trækker i ca. 12 timer.

2: Pisk æggeblommerne kraftigt med sukkeret og pisk osten i – indtil osten ikke klumper. Kom ca. 2 spsk. Marsala i. Pisk hviderne stive og vend dem i.

3: Kom halvdelen af cremen over kiksene.

4: Lav ”kaffenummeret” med den sidste halvdel af kiksene – læg dem ovenpå cremen og held marsala over igen. Kom resten af cremen over.

5: Det hele skal stå i køleskab mindst 15 timer før servering. Drys med kakao lige inden servering.