Amerikansk pumpkinpie


Der anvendes: Til ca. 8 personer

Tærtedej af:

  • 225 gram mel
  • 1 æggeblomme
  • 75 gram sukker
  • 125 gram koldt smør.

Græskar puré af:

  • 600 gram græskar i små stykker – uden skal og kerner

Kage fyld af:

  • 3 dl. græskarpuré
  • 1 dl. fløde
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 dl. ahornsirup
  • 0,5 dl. brun farin
  • 0,5 dl. sukker
  • 4 æg
  • 2 spsk. mel
  • 0,25 tsk. muskatnød, stødt
  • 0,25 tsk. stødt ingefær
  • 0,75 tsk. stødt kanel

Tilbehør:

  • Pisket flødeskum eller vanilleiscreme

Fremgangsmåde:

1: Tærtedej - Sigt melet ud på bordet. Lav en fordybning i midten og læg en æggeblomme, sukker og små stykker af smør. Ælt alt sammen til en glat dej, form det til en kugle som stilles koldt i 30 minutter. Mørdejen trykkes ud i en smurt tærteform (25 cm i diameter). Lav en høj kant og skær det overskydende fra. Prikkes med en gaffel. Bages ved 200 grader til den er gylden, ca. 12 – 15 minutter.

2: Græskarpuré - Fordel de mindre stykker græskar i en bradepande med bagepapir. Bag dem ved 125 grader i 2 timer, sluk ovnen og lad dem stå i ovnen til tørre i ca. 1 time. Blend græskarstykkerne i en foodprocessor til det er puré.

3: Kagefyld - Varm græskarpureen op i en gryde, kom fløde og mælk i og rør til det er en ensartet masse. Det må ikke koge. I en skål røres æg og sukker sammen. Pisk de tørre ingredienser i – undtagen mel. Kom mel og sirup i dejen. Rør i æggemassen, mens den varme græskarpure hældes i æggemassen i en tynd stråle. Kom fyldet i tærtedejen. Bages i midten af ovnen ved 160 grader i ca. 50 – 55 minutter. Lad dejen afkøle på en rist.

Tip: Rester af dejen kan laves til blade til pynt på pien