Krydret agurkesalat


Der anvendes:

  • 1 agurk
  • 1 lille rødløg, finthakket
  • 9 spsk. almindelig lagereddike
  • 3 spsk. sukker
  • 3 dl kogt, varmt vand
  • 2 tsk. salt
  • 0,25 tsk. sort peber eller Sambal Oelek

Fremgangsmåde:

1: Agurken deles på langs og de bløde kerner skrabes ud med en teske. Skær dernæst agurken i tynde skiver på 3 - 4 mm.

2: Eddike og sukker opløses i det varme vand. Blandingen skal balancere mellem det sure og det søde. Smag til med salt og peber eller Sambal Oelek. Bland agurk og rødløg i lagen 1 - 2 timer før servering, så de kan nå at trække.