Pandekager


Der anvendes: til ca. 12 stk.

  • 200 gram mel = 3,25 dl.
  • 1 tsk. sukker
  • 0,25 tsk. salt
  • 0,5 tsk. kardemomme eller reven citronskal
  • 3 æg
  • ca. 4 dl mælk
  • 3 spsk. øl eller vand
  • smør (til bagning)

Fremgangsmåde:

1: Hæld først væsken, derefter øvrige ingredienser i et blenderglas og blend 1-2 minutter. Eller rør alle ingredienser til en jævning. Lad dejen hvile 30 minutter. Smelt fedtstof til bagning i en kasserolle.

2: Varm en pande op, til den er jævnt varm. Hæld lidt fedtstof på. Hæld lidt dej på panden. Drej panden så dejen fordeler sig jævnt. Bag pandekagen ved jævn varme, til den er lysebrun og stiv. Vend den med en paletkniv, og bag den færdig.