Hovedret med and

Print opskrift
Julemad

Ved at langtidsstege, får man en virkelig velsmagende og saftig steg. 

And (langtidsstegt)


Der anvendes:

  • 1 and på mindst 3000 gram
  • 2 Belle de Boskop æble
  • 1 pose svesker uden sten
  • 1 liter vand
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

1: Rens anden og gnid den med salt og peber, inden den fyldes med æblestykker og svesker, der har ligget i blød i vand nogle timer. Luk hullet med kødnåle.

2: Læg anden med brystet nedad på en bradepande med rist og sæt den i en 130 grader varm ovn. Hæld vand i bradepanden og lad den stege fire timer, inden den vendes og steges yderlig halvanden til to timer. I alt skal stegetiden være på ca. 6 timer.

3: Nu er skindet sprødt og lækkert, anden er saftig og mør, meget velsmagende og ikke svundet særlig meget. Giv evt. Lidt hård varme eller grill de sidste minutter.

4: Lav sauce af skyen fra bradepanden (husk at si skyen for fedt) og server med brunede kartofler, rødkål og agurkesalat.