Brusebadsboller


Der anvendes: Til 12-15 boller

  • 25 gram gær
  • 2 dl. mælk
  • 0,5 dl. kærnemælk
  • 25 gram blødt smør
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. groft salt
  • 175 gram fuldkornshvedemel
  • 250 gram hvedemel

Til pensling:

  • 1 æg

Fremgangsmåde:

1: Aftenen før - Rør gæren ud i mælken. Tilsæt smør og de øvrige ingredienser. (hold lidt af hvedemelet tilbage) Slå dejen sammen. Tag den ud på et meldrysset bord, og ælt den igennem med så meget mel, at den stadig er blød og smidig.

Del dejen i 12-15 stykker, der trilles til boller og anbringes på bagepapir eller en smurt bageplade. Dæk bollerne med et fugtigt klæde og stil dem i køleskabet natten over.

2: Næste morgen - Pensl bollerne med sammenpisket æg og stil dem midt i en kold ovn. Tænd ovnen. Bagetid incl. opvarmning af ovnen ca. 25 minutter.