Vaccinium vitis idaea 

tyttebær

Tyttebær


Tyttebær tilhører ligesom blåbær og tranebær bøllefamilien (Vacciniaceae).

Tyttebær kan findes vildtvoksende mange steder i Danmark, især er lyngmoserne gode voksesteder, men den findes også udbredt på heder og i fyrreskove.

Tyttebær har været indsamlet og brugt i århundreder. Det fortælles, at i Egtved-pigens kiste fra bronzealderen har man fundet rester af vin, der bl.a. var lavet på tyttebær. I 1700- og 1800-tallet var indsamlingen af tyttebær ofte organiseret således, at flere områder ligefrem var delt op i plukkelodder. Der blev dengang plukket anselige mængder, som blev solgt til egnens købmænd. De sendte bærrene videre til de store byer, bl.a. København. Efter hedens opdyrkning og afdræning af vådområder er denne handel næsten ophørt.

Tyttebærplanten er en relativ lille busk med læderagtige, mørkegrønne blade, som beholdes om vinteren. Kønnest er den i september måned, hvor den kan være tæt besat med de skinnende røde bær, der sidder i små stande i spidsen af skuddene.

Egentlig erhvervssavl finder ikke sted i Danmark. Langt den største mængde af friske tyttebær, som sælges, importeres fra de øvrige skandinaviske lande.

Typiske fejl
Råd, udtørring, trykskader og insektangreb.

Opbevaring og holdbarhed
Ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed kan løse tyttebær opbevares 3-4 uger.