Brassica oleracea var. sabauda 

Opskrifter med savoykål

savoykål

Savoykål 


Savoykål hører til korsblomstfamilien (Crusiferae). Den har en stor del af sin historie fælles med de øvrige hovedkål. Savoykålen menes opstået som selvstændig kåltype engang i middelalderen i Savoyen, som ligger i det sydøstlige Frankrig.

I Danmark findes den omtalt i slutningen af 1600-tallet. Savoykålen har dog aldrig vundet nogen stor udbredelse her i landet. I Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig er der derimod en stor produktion af denne grønsag.

Savoykål er kendetegnet ved de bølgede og mere eller mindre krusede blade. Den har ikke så stærk en kålsmag som de øvrige kåltyper. Af savoykål findes der gule og grønne typer, hvor det er de grønne, der er de mest almindelige.

Savoykål er mere vinterhårdfør end hvidkål, hvilket medfører, at den kan høstes senere end hvidkål, og i milde egne af landet kan den stå på marken til hen i januar.

Betydning i kosten
Savoykål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den har et stort indhold af mineralet kalium og af kostfibre.

Typiske fejl
Misfarvning, udtørring, indre fejl og dårlig afpudsning.

Opbevaring og holdbarhed
Savoykål opbevares bedst ved –2-0 grader og 95-100 % relativ fugtighed. Ved 0 grader  kan de holde sig i ca. 40 døgn og ved -2 grader i op til 120 døgn.

Sæson
Juli-maj

Konserveringsformer

Dybfrysning

De yderste,  grove blade fjernes. Kålhovedet deles i kvarte eller snittes fint. Blancheringstiden for kvarte kålhoveder er 10 min og for kålsnitterne 3-5 min.  Ved optøning koges kvarte kålhoveder i 10 min, mens kålsnitterne koges i 7-8 min.