Carya pecan 

pekannødder

Pekannødder


Pekannødden hører til valnødfamilien (Juglandaceae). Den stammer fra Nordamerika, hvor den stadig findes vildtvoksende. Træet kræver milde vintre for at overleve og har tidligere været dyrket i Europa som gavntræ. Nødderne, som også kaldes Hickorynødder eller amerikanske valnødder, dyrkes dog hovedsageligt i USA.

Frugten er glat og består yderst af et kødfuldt lag, som omslutter nødden. Pekannødden har en rødlig skal, der er tynd og glat. Selve nødden er aflang og let rynket. Indeni ligner pekannødden en valnød. De 2 kimblade er stærkt foldede og delvist adskilt ved en midtlamel. Smagen er mild og sød.

Betydning i kosten
Pekannødder indeholder meget fedt og er meget energirige.

Opbevaring og holdbarhed Pekannødder opbevares bedst ved –3-0 grader C og 75-80 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 12 måneder.