Scomber scombrus 

Opskrifter med makrel

makrel


Makrel


Makrellen er en saltvandsfisk og hører til familien Scombridae.

Makrellen er en hurtigsvømmer med en hydrodynamisk form og smukke farver. Ryggens grundfarve er græsgrøn, flammet med blåt og overtegnet med mange bølgende tværbånd. Bugen er hvid, haleroden spids og halefinnen dybt indskåret. Bag bageste rygfinne og gatfinnen sidder fem småfinner. Forreste rygfinne har pigstråler. Ved gatfinnen sidder en spids pig. Makrellen mangler svømmeblæren og kan derfor stige og dykke uden besvær.

Den voksne makrel æder krebsdyr, yngel af brisling, sild og torskefisk, mens ynglen lever af plankton. Kønsmodningen indtræder i 3 til 4 års alderen, hvor makrellen fra maj til juli gyder op mod en halv million æg. Æggene flyder rundt i overfladen, indtil de klækkes i løbet af en uges tid. Makrellen er hurtigvoksende og kan blive op til 20 år gammel.

Makrellen må fanges hele året. Det mindste fangstmål er 30 cm. Den normale maksimale størrelse og vægt er 65 cm og 3,5 kg. Makrellen skal renses straks efter fangsten, da kødet ellers bliver harsk. Det brunlige kød er velsmagende, både fersk og røget med forskellige krydderier. Hovedparten af fangsten bruges til konserves.

Betydning i kosten
Makrel er en fed fisk.

Sæson
Juni-oktober