Lakrids 

lakridsrod, foto

Lakdrids


Lakridsroden stammer fra Middelhavsområdet og det sydvestlige Asien. Siden oldtiden har den været et meget anvendt lægemiddel i disse områder.

Lakridsroden høstes hvert 3-4 år ved at man trækker den op med rødder. Rødderne er ofte op til 8 - 10 meter lange og stærkt forgrenede. Selve busken har ikke nogen værdi.

Lakridsroden kan koges til en ekstrakt, som er en mørkebrun, sej væske. Denne ekstrakt kan bruges til fremstillingen af lakrids eller bruges i likører og øl.

Det er kun en meget lille del af lakridsroden der bliver til lakrids. Langt den største del går til tobaksindustrien, lakridsroden giver både smag og er med til at holde tobakken fugtig.

Lakridsroden menes, at have en medicinsk virkning på bronchitis, hoste, astma, mavekatar, mavesår, gigt og at være betændelseshæmmende. Desuden afgifter lakridsroden leveren, styrker immunsystemet, virker vanddrivende og  afførende.

For stort indtag af lakrids med højt indhold af lakridsekstrakt kan give forhøjet blodtryk og væskeansamlinger p.g.a. stoffet glycyrrhizinsyre.

Blød lakrids
Blød lakrids består som hovedregel af 40% hvedemel, 40% sirup, 15% sukker, 5% rålakrids og andre smagsstoffer.

Hvedemelet giver lakridsen den bløde og elastiske konsistens. Når hvedemelet koges med de andre ingredienser under høj temperatur, bliver det til en hård klump. Klumpen bliver herefter trukket fra hinanden igen og igen til den bliver blød og elastisk.

Hård lakrids
Hård lakrids kaldes også støbt lakrids. Den flydende lakridsmasse støbes i træbakker fyldt med majsmel. I majsmelet er der huller med form som den ønskede figur.

Hård lakrids består oftest af 45% Gummi Arabicum (en harpiks der stammer fra de vildtvoksende acacietræer i Sudan, Afrika), 25% sukker, 25% glukose, 5% rålakrids, salmiak og aromastofferne anisolie og menthol. Råvarerne blandes sammen, tilsættes vand og varmes op til massen bliver flydende. Når den flydende masse hældes i majsmelet består den af 25% for meget vand.

Bakkerne med majsmel og lakrids bliver sat i tørreskab, hvor de står et par dage. Her fordamper de ekstra procent vand og tilbage er den faste lakridspastil. Lakridserne adskilles fra melet, bliver dampet, poleret, pakket og er derefter klar til spisning.