Raphanus sativus var. acanthiformis 

Opskrifter med kinaradise

kinaradise, foto

Kinaradise


Kinaradisen hører til korsblomstfamilien (Crusiferae), og det botanisk korrekte navn er japanræddike.

Ræddikerne regnes for en af de ældste kulturgrønsager, og man antager, at de har deres oprindelse i Middelhavsområdet og Lilleasien, hvorfra de så er spredt til Kina og Japan. Der er så efterhånden udviklet en europæisk, en kinesisk og en japansk type. Det er den japanske type man finder i kinaradisen. Den er relativt sent kommet til Europa, til Danmark så sent som 1980.

Kinaradisen kan blive meget lang, op til 50 cm., hvoraf ca. halvdelen befinder sig under jorden. Det er dog ikke nødvendigt at hyppe jord op omkring roden for at holde den hvid. Kinaradisen har stor tilbøjelighed til at løbe i stok om sommeren, da det er en langdagsplante, men sorter, som er dagneutrale, er på vej.

Den specielle smag, kinaradisen og andre ræddiker har, skyldes indholdet af sennepsolier. Dette indhold, og dermed smagen, kan variere meget afhængig af sort og dyrkningsbetingelser.

Betydning i kosten
Kinaradiser hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. De har et stort indhold af C-vitamin og mineralet kalium.

Typiske fejl
Udtørring, insektangreb (især brune larvegange i roden), udviklingsfejl og knækket rodspids.

Opbevaring og holdbarhed
Kinaradiser opbevares bedst ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 4 måneder.

Sæson
Juli-februar