Castanea sativa

Opskrifter med kastanier

kastanie, foto

Kastanier


Kastanie hører til familien Fagaceae. Den stammer fra Sydeuropa og Lilleasien, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Fra Sydeuropa, som sammen med Kina stadig er det vigtigste dyrkningsområde, har kastanien bredt sig bl.a. til Mellem- og Nordeuropa. Kastanien trives udmærket i Skandinavien, men her lykkes modningen ikke altid.

Kastanietræet kan blive op til 30 m. højt. Bladene er aflange og skarpt takkede. Blomsterstanden er lange rakler, som hovedsagelig består af gule hanblomster med nogle få gule hunblomster nær basis. Hunblomsterne sidder i grupper på tre.

De brune kastanienødder sidder tre sammen i et pigget hylster. Hver kastanienød indeholder et enkelt frø.

Betydning i kosten
Kastanier har et højere stivelsesindhold og et betydeligt lavere fedtindhold end andre nødder. Derfor har kastanier også et ret lavt energiindhold set i forhold til andre nødder.

Typiske fejl
Indtørring, misfarvning, revner og beskadigelser.

Opbevaring og holdbarhed
Kastanier opbevares bedst ved 0 grader og 80-85 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i 4-6 måneder.