Cantharellus sp. 

Opskrifter med kantarel

 Kantareller


Historie / beskrivelse
Kantarel er en almindeligt forekommende svamp i skovområder i Europa. Den har et tragtformet frugtlegeme, der på undersiden har langsgående lameller, hvor imellem sporerne dannes.

På den unge svamp er hatten hvælvet, og kanten er oprullet. Senere vokser svampen sig tragtformet, hatkanten rulles ud og ender med en let nedadbøjet kant.

Kantarellen er let genkendelig på sin tragtformede lidt uensartede hat. Den er kraftigere i smagen end champignon og østershat.

Friske kantareller er stærkt æggegule i farven. De sælges også tørrede, så er de helt mørke.

Typiske fejl
Misfarvning, tryk og mekanisk beskadigelse.

Opbevaring og holdbarhed
Kantareller opbevares bedst ved 0-1 grader og 85-90 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 2 uger.

Sæson
Juli-oktober

Konserveringsformer.

Tørring
De rensede kantareller tørres i ovnen 4-6 timer ved 50°C, og opbevares i dåser eller glas. Når de skal bruges, udblødes de først i vand et par timer. Kantarellerne kan også tørres ved at trækkes på en snor og hæges et lunt sted.

Dybfrysning
Svampene børstes fri for jord og snavs, de kan evt. skylles i koldt vand og skæres i mindre stykker. De ristes i smør og fryses ned.