Pecten maximus 

Opskrifter med kammusling

Kammusling


Kammuslingen er et toskallet bløddyr, der hører til familien Pectinidae.

Den har en halvrund skal med farve fra det brunlige til det rødlige. Imellem skallerne er der en kraftig rund muskel, der gør at kammuslingen kan bevæge sig i vanden ved hjælp af en hurtigt åben og lukke teknik. Skallen symboliserer pilgrimmes vandring til St. Jacob, som menes at være begravet i Santiago de Compostella i det nordvestlige Spanien.

Kammuslinger er tvekønnede og er udstyret med såvel orange rogn og hvid mælk (sæd).

Kammuslingen er kendt i visse områder af de danske farvande, hvor de optræder i en større samling (banke). Langs den jyske vestkyst kan der oftest findes kammuslingeskaller. Nogle steder fanges kammuslinger med en muslingeskraber, som er en netpose bygget på et jernskrog og som slæbes efter en trawler med en kraftig motor, da skraberen ofte går noget ned i havbunden for at tage alt med. Andre steder findes der dykkere med speciale i at plukke de stor kammuslinger på havbunden. De danske landinger er bifangst fra andet fiskeri.

Det er for det meste lukkemusklen der anvendes, men også den orange rogn og den hvide mælk kan spises. Retten anrettes ofte i skallen, som er meget dekorativ. De kammuslinger vi ofte ser i forretninger i Danmark er importeret fra udlandet.

Betydning i kosten
Bløddyr er rige på protein, men har et lille indhold af fedtstoffer og kolesterol. De er rige på en række mineraler. Kammuslinger indeholder D-vitamin.

Opbevaring og holdbarhed
Bløddyr bør opbevares koldt, indtil de skal spises eller koges. På levende skaldyr bør skallen være lukket eller lukke i hvis der bankes på den. Bløddyr i skaller bør afgive en dump lyd, når der bankes på den, som tegn på at den er fyldt med vand.

Ferske eller kogte bløddyr kan opbevares 1-2 dage i køleskab. Uåbnede kan de fryses i ca. tre måneder.