Vicia faba 

Hestebønner


Hestebønne hører til familien Fabaceae og er også blevet kaldt for Valsk bønne eller Faba bønne. Hestebønne er en gammel kulturplante fra Mellemøsten, men dyrkes i dag hovedsagligt i Europa. Den anvendes som foderafgrøde på grund af det høje indhold af protein. Der findes tre sorter af hestebønner, hvori alle varieteter kan inddeles. Det er V. faba major, som har store flade bønner, samt minor og equina, der begge har mindre og kortere bønner. Det er de små bønner, der dyrkes til foderbrug.

Planten er en robust etårig urt, der tåler en del kulde. Afhængig af sort udvikler hestebønne en 70-120 cm høj, opret stamme med kraftige blade. På stammen dannes om foråret hvide eller sort-hvide blomster, fra hvilke bælgene senere vokser frem. De talrige, fyldte bælge kan blive op til 12 cm lange. Alt efter sort indeholder de op til otte kantede, mælkehvide eller lysegrønne glinsende bønner.

Hestebønner kan spises rå, tørret eller kogt og har en jordlig smag og en blød tekstur. Generelt smager de store bønner bedst, da disse er sødere og mere møre end de mindre, mere melede og bitre hestebønner.

Betydning i kosten Bønner hører til de moderat energiholdige grønsager. Hestebønne er en god proteinkilde, folat og fiberkilde. Nogle mennesker er allergiske især overfor den rå eller umodne bønne.

Opbevaring og holdbarhed
Bønner opbevares bedst ved 5-6°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 7 døgn.

Sæson
Juni-september